Om os

Balladeby er et børnekulturhus med café. Her er alle småbørnsfamilier, gravide og barslende velkomne. Vi har et cafélokale, to aldersopdelte legerum og et stort lokale til hold, forløb og arrangementer. Derfor har vi også plads til at have hold i gang samtidig med, at vi har besøgende i caféen eller i legerummene.  Alle er velkomne her, og man kan komme med sin forældregruppe, børn med deres bedsteforældre, du kan komme og zone ud mens dit barn sover, og du kan komme og møde nye venner. Vi tilbyder et nede på jorden-fællesskab, hvor vi tager skoene af og mødes på børnenes niveau. Her er der plads til gråd og grin fra både børn og voksne.  I vores café må børn gerne spise medbragte madpakker, men vi beder om, at voksne går ombord i caféens udvalg. Vi har bl.a. surdejsboller med smør og ost, lune kardemommesnurre og lækre kolde og varme drikke. Vores pizzasnegle er bløde og kan også spises af de mindste 🧡

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på hej@balladeby.dk.

Instagram Følg os på Instagram